Sprogrøgtning

Lær de rigtige kajakudtryk
Som kajakroende, og nu tidligere medlem i Ry Roklub, holdt jeg mig til de nye roere der var under oplæring. Nye kajakaspiranter er under hårdt pres fra deres kajakprofessorer på flere områder, hvoraf den sproglige særlig havde min bevågenhed.

Vi kan jo lige så godt slå det fast med det samme:
Man ror, man sejler ikke i sin kajak. Man ror med sin pagaj, ikke med "dem der roårerne".
Jeg har sat mig for at udrede disse sproglige finurligheder, så årets begyndere ikke bringer klubben i vanære ved kommende Rolympiader og lignende vandstævner.
I den anledning har jeg kigget på Skibsbutikken som rummer en helt uvurderlig fortegnelse over alle de ting man bruger inden for rigning og udrustning af flydende fartøjer.
En af de ting som straks springer i øjnende, er rorbeslaget som, hvor skuffende det end må være for en kajaksprogsprofessor, slet ikke har noget med »roning« at gøre. Rorbeslag findes i flere udgaver, hvoraf der kun her skal nævnes den øverste og nederste rorgaffel, som ikke har noget med hverken mad eller servering at skaffe.
A propos skafning, et andet herligt kajakudtryk, her er en væsentlig detalje hvor vi kajaksejlere kan lære meget af roerne, altså dem med de lange oversavede pagajer hvilende i pagajgafler. Ofte har jeg med misundelse beundret deres svulmende kølecontaineragtige madkurve, og ønsket mig at have en minikajak på slæb, med maden i.

Men tilbage til sprogrøgtningen. Rorpindsforlænger, rorspærring, rorhovedbeslag, rorpindsbeslag og rorindikator, må ubetinget læres af aspiranten, da ingen af ordene finder anvendelse indenfor kajaksejlads. Rorblade derimod findes, om end de kort og fyndigt kaldes ror. Samme udtryk benyttes når man siddende i sit fartøj tilspørges hvad man laver, "jeg ror", kan man svare. Ordet ror findes. "Jeg ror", "Jeg roede", "Jeg har roet". Enkelte med en landlig baggrund kan måske huske roen, en kokosnød-stor rodfrugt, ofte brugt til mælke- og sukkerfremstilling. Når bonden en sen aften kom ind til skafningen kunne konen spørge, "Hva' har du fåt' gjårt ida' fatter?", og denne kunne svare, "Jeg har roet". Vær på vagt roaspirant, denne simple bonde siger bare at han har været i roerne. Altså findes der roer og roer, to forskellige ord der blot staves og lyder ens. Roerne og roerne er også to forskellige ord der blot staves og lyder ens.

Tænk hvis folk brugte udtryk som at sejle, jeg sejlede, jeg har sejlet om deres kajakture, så ville man jo aldrig være i tvivl om hvad de mente. Næh, så er der rigtignok mere sjov over det, når de siger: "Jeg har roet en tur sammen med roerne. Vi roede ud mens det var lyst, i fred og ro, men på hjemturen rodede vi noget rundt, vi roede rundt i mørket og var nær roet ind i hinanden. Heldigvis havde vi fred og ro under selve turen, og selv på hjemturen var folk rolige, trods det urolige vejr."

Foruden de rent sproglige finesser knyttet til sporten er tilbehøret ej at forglemme. Nogen af nybegynderne har allerede erfaret, at man kan blive våd i håret helt uden at svede, når man sejler i kajak, selv når man ror roligt. Til forebyggelse af denne situation findes der fx Balancometret, (Fig. 1.) også kaldet en krængningsmåler.