Indhold Satire og ~
Lær de rigtige kajakudtryk
Som kajakroende, og nu tidligere medlem i Ry Roklub, holdt jeg mig til de nye roere der var under oplæring. Nye kajakaspiranter er under hårdt pres fra deres kajakprofessorer på flere områder, hvoraf den sproglige særlig havde min bevågenhed.
Vi kan jo lige så godt slå det fast med det samme:
Man ror, man sejler ikke i sin kajak. Man ror med sin pagaj, ikke med "dem der roårerne".
Jeg har sat mig for at udrede disse sproglige finurligheder, så årets begyndere ikke bringer klubben i vanære ved kommende Rolympiader og lignende vandstævner.
I den anledning har jeg kigget på
Skibsbutikken som rummer en helt uvurderlig fortegnelse over alle de ting man bruger inden for rigning og udrustning af flydende fartøjer.
En af de ting som straks springer i øjnende, er rorbeslaget som, hvor skuffende det end må være for en kajaksprogsprofessor, slet ikke har noget med »roning« at gøre. Rorbeslag findes i flere udgaver, hvoraf der kun her skal nævnes den øverste og nederste rorgaffel, som ikke har noget med hverken mad eller servering at skaffe.
A propos skafning, et andet herligt kajakudtryk, her er en væsentlig detalje hvor vi kajaksejlere kan lære meget af roerne, altså dem med de lange oversavede pagajer hvilende i pagajgafler. Ofte har jeg med misundelse beundret deres svulmende kølecontaineragtige madkurve, og ønsket mig at have en minikajak på slæb, med maden i.
Men tilbage til sprogrøgtningen. Rorpindsforlænger, rorspærring, rorhovedbeslag, rorpindsbeslag og rorindikator, må ubetinget læres af aspiranten, da ingen af ordene finder anvendelse indenfor kajaksejlads. Rorblade derimod findes, om end de kort og fyndigt kaldes ror. Samme udtryk benyttes når man siddende i sit fartøj tilspørges hvad man laver, "jeg ror", kan man svare. Ordet ror findes. "Jeg ror", "Jeg roede", "Jeg har roet". Enkelte med en landlig baggrund kan måske huske roen, en kokosnød-stor rodfrugt, ofte brugt til mælke- og sukkerfremstilling. Når bonden en sen aften kom ind til skafningen kunne konen spørge, "Hva' har du fåt' gjårt ida' fatter?", og denne kunne svare, "Jeg har roet". Vær på vagt roaspirant, denne simple bonde siger bare at han har været i roerne. Altså findes der roer og roer, to forskellige ord der blot staves og lyder ens. Roerne og roerne er også to forskellige ord der blot staves og lyder ens.
Tænk hvis folk brugte udtryk som at sejle, jeg sejlede, jeg har sejlet om deres kajakture, så ville man jo aldrig være i tvivl om hvad de mente. Næh, så er der rigtignok mere sjov over det, når de siger: "Jeg har roet en tur sammen med roerne. Vi roede ud mens det var lyst, i fred og ro, men på hjemturen rodede vi noget rundt, vi roede rundt i mørket og var nær roet ind i hinanden. Heldigvis havde vi fred og ro under selve turen, og selv på hjemturen var folk rolige, trods det urolige vejr."
Foruden de rent sproglige finesser knyttet til sporten er tilbehøret ej at forglemme. Nogen af nybegynderne har allerede erfaret, at man kan blive våd i håret helt uden at svede, når man sejler i kajak, selv når man ror roligt. Til forebyggelse af denne situation findes der fx Balancometret, (Fig. 1.) også kaldet en krængningsmåler.
Folk som sejler i almindelige klubkajakker, vil måske undre sig over hvorfor man på langture i havkajak altid medbringer en wienerstige. Det skyldes såmænd blot ønsket om, at kunne komme nemt og elegant op sit fartøj når man på sit forcromede Balancometer kan aflæse at man er væltet.
Wienerstigen er fastgjort på dækket med et slipstik, som nemt udløses. Når stigen er nede i vandet, foldes den ud og de fastmonterede skumfyldte gummistøvler, leverer den fornødne opdrift, til at man igen kan entre sit fartøj. Vel ombord klapper man stigen sammen, og bugserer den til nærmeste kyst, hvor den fornødne fastgørelse på agterdæk kan foregå på betryggende vis. Efter præsentationen af disse State of the Art, hjælpemidler, skal slutteligt omtales det gode gamle lod. Loddet bruges til lodskud, som foretages når man opdager et vandhul. Vandhuller er den oftest forekommende årsag til at begyndere vælter. Hører man fx bemærkningen, "Bedst som jeg kom roende forsvandt kajakken lissom under mig, ikk," så drejer det sig sikkert om et pludseligt opstået, og derfor uvarslet, lokalt vandhul. Er man styrtet ned i et vandhul, er det selvfølgelig for sent at foretage lodskud, men ellers er proceduren som følger.
Lodskud når et hul i vandet observeresDe som ofte under deres indføring i kajakkunstens mysterier styrter i vandhuller bør ro med styrthjelm, for at afbøde hovedskader når de styrter i.
"Ro med styrthjelm", som der står betyder selvfølgelig ikke at man skal ro med styrthjelmen.
For at hindre enhver misforståelse: sætningen betyder selvfølgeligt at man skal ro med styrthjelmen på hovedet, mens propulsionen foregår på reglementeret vis med et dertil godkendt vandskubningdredskab, en roåre fx.
Jeg håber dette indlæg kan virke som den vidensballast kajakbegyndere mangler, således at fremtiden byder på færre misforståelser.