Pia og drengene

Stå vagt og værn om julens traditioner.

Pia Kjærsgaards brug af lægemidlet Kunekune fra New Zealand, for at blive mere hård i sværen, har vist sig, herover, at virke noget kraftigere end fru Kjærsgaard havde ønsket. Derfor har Pia Kjærsgaard på det seneste søgt at gøre afbigt ved at arbejde for at flygtningebørn i den danske fangelejr Sandholm, nu kan tilbydes sysselsætning uden for lejrens hegn. Om Kjærsgaards delvise hamskifte kan omgøres ved at være sød mod børn og dyr, herunder, står endnu tilbage at vise sig.

Det undersøges nu på Landbrughøjskolen om Pias egne hunde er blevet svinet sådan til når fru Kjærsgaard har klappet dem, eller der faktisk er tale om smitte. De grisede hunde mobbes når fru Kjærsgaard går tur med dem på gaden. Pia udtaler til gratisavisen Tomhjernen, "Jeg bliver så harm når sådan nogle uskyldige dyr moppes af sunde og veltrimmede hunde og deres racistiske ejere, bare fordi de ser lidt grisede ud".

Sådan kan jeg bedst lide de sorte, i deres egen habitat.
Man kan ligefrem se hvor godt de trives, med fingermaling i ansigterne, dejlige hytter med masser af frisk luft, redskaber de kan lege med og træer de kan klatre i.

Pias favorit godnatsang

Nu kalder i søvne den vilde gnu
i krattet af store lianer,
og aber synger sig selv i søvn
i vugger af grønne bananer.
Sov sødt, lille Jumbo, dit lille pus!
Slet intet, min ven skal du mangle.
I morgen får du en niggerdreng,
og ham skal du bruge som rangle.

Mel: Mogens Jermin Nissen - Tekst: Harald H. Lund

Det vil

gerne støtte

---

Webmageren bor i henne i Jylland

Der kan man faktisk møde kvinder med tørklæder på, her i det herrens år 2007. Kvinder som aldeles ikke er muslimer, men som går med tørklæde for ikke at få snavs i håret. I den forbindelse har det slået mig at der tilsyneladende er opstået et kollektivt hukommelsestab her i landet. Det er som om vi ikke kan huske at for bare halvtreds år siden gik alle kvinder på landet med tørklæde, både til hverdag i marken og til fint om søndagen. I den endeløse række af dårlige B-film som DR og konsorter sender, for at spare eller bare fordi de selv har så dårlig en smag, ses blomsten af danske skuespillerinder med tørklæder på.

Det skal for ærlighedens skyld oplyses at jeg ikke har konfronteret disse tørklædebærende kvinder med mistanken om at de skulle være muslimer. Jeg antager at de er medlemmer af den danske folkekirke, lige som pianisternes svovlprædikanter, prælaterne Krarup og Langballe. Gad vide om ikke Krarup i sit mangeårige virke i Seem, der først sluttede i 2005, skulle have mødt en enkelt tørklædeklædt kvinde, måske endda ved altret. Måske endda en kvinde lejlighedsvis har frembåret en spæd til dåb iført dette farlige klædningsstykke. Hvor må det have bævet i Krarup, mens han med galden sivende ud af mundvigene har været tvunget til at forrette sine kirkelige handlinger, med sådanne gespenster i det indviede rum.

Selv børn i danske film, som Lille Connie fra filmen Snushanerne, udsendt i 1936, brugte tørklæde som en fast del af deres påklædning. Var der mon tale om skjult muslimisme, som Mogens Camre med sit klare danske sprog nok ville sige.

Judy Gringer og Bodil Sangill, i Vagabonderne på Bakkegaarden, udsendt i 1958.

Tove Maës og Poul Reichardt, i Det Vamle guld, udsendt i 1951.

Fra Barken Margrethe af Danmark, år udsendt i 1934.

Astrid Villaume og Poul Reichardt i,
Det Skete på Møllegaarden, udsendt i 1960.