I mål:
Efter 54 timer og 33 minutter er Peter og Vibe i mål.
De vandt deres klasse og kom i mål som nr. 36,
fortæller Vibes bror Lars.
Peter strækker ud under træning før det går løs.
Vibe ved bredden af den lokale Gudenå.
Vibe ber en bøn for at Willy når frem i tide.
Vibe i sin dagligstue.
Og lige for en ordens skyld
Vi er ikke i Alaska. Vi er i Yukon territoriet på grænsen til Alaska. Det pisse regner idag og vi har vinterudstyret på. Willy skulle komme i dag eller i morgen med truck. Willy blev formentlig sendt afsted i fredags fra Vancouver. Chaffør er blevet lovet ekstra penge for at gøre det hurtigt.
Peter ved sattelittelefonen, CNN skal jo have deres.
De to i den sorte kajak på floden er vores konkurrenter fra Letland og ham i den gule er også derfra.
Postkort #01. Optaget på træningstur.
Lejren
Vibe i Kom. center.
Nu tillader jeg mig igen at bruge deres mailliste, da jeg gennem Vibes bror Lars har super nyheder, som jeg må overbringe! Lars har hængt i røret til Canada og tryllet lidt, derfor kom Willy frem - imorges ved 8-tiden!
Absolut lige til øllet, da bådene imorges skulle være klar og inspiceres kl 8-10:30, inden løbet. Derfor har de næppe haft tid til at sende emails! Til gengæld fortæller Lars, at de skulle have fået dispensation, hvis båden kom i sidste øjeblik og vi må håbe, at de har haft tid til at pakke den og få alt inspiceret i sidste øjeblik. Jeg håber at det er lykkes og at de skal afsted i Willy. Vibe og Peter er netop nu klar ved målstregen. Når jeg sender denne mail kl 12:30 Canada-tid, går starten og de skal løbe til deres båd for at ro afsted. Canada- gyseren fortsætter de næste 740 km. Jeg glæder mig til at høre dem selv fortælle om det hele, når de kommer hjem. Med taknemmelig hilsen til Lars og den lastbilchauffør der har fået båden frem.
Christine
I mål:
Efter 54 timer og 33 minutter er Peter og Vibe i mål.
De vandt deres klasse og kom i mål som nr. 36,
fortæller Vibes bror Lars.
Løbets forløb, hvad tider angår:
WE DID IT.......
THE LONGEST KAYAK RACE IN THE WORLD...
Og fandme ja, det var langttttt......
Ufatteligt, ubeskriveligt langt, langt, langt.....
Og hvor var vi glade da vi nåede til Dowson City kl. 5 lørdag morgen. Og vores super hjælpere stod klar til at hjælpe specielt Peter da han var meget kold. Vi havde et mindre uheld kl. 2 om natten fordi Peter faldt i søvn og dermed overlod styringen til mig og det er ikke nogen god ide...Det betød at vi rodede ind i en sand og stenbanke og måtte ud af båden. Og her var det at Peter faldt i vandet....Nå men vi tog videre for nu skulle vi altså i mål. Men 3 timers roning i vådt tøj og temeraturen der faldt ned til frysepunktet..så må det jo gå galt....
Men i mål kom vi.....
Vi sender snart mer beretning og billeder...
Vi har det super godt med diverse små skader...
Og tusind tak for jeres opmærksomhed og hilsner til os...
Tusind Dowson City knus fra Team all in one og deres hjælperteam.
Foto før under efter:
Peter fortæller:
Der har været nogen tvivl om Willy - om vi overhovedet roede i Willy.
Det gjorde vi. Her ses han i sin lille kasse 3 timer foer løbsstart ved fragtcentralen på den anden side af lufthavnen. Stressen fik lov at holde sig til det sidste, hvorfor vi ogsaa startede i en baad hvor mit sæde ikke var indstillet og mit siddeunderlag forsvandt med kassen, saa jeg har ikke kunnet sidde paa rumpen i to dage. Men det er da smaating, naar de foerste danskere vinder 1. praemie, som de sagde ved afslutningen idag.
Peter spejder.
Kaos før start.
Hvor er nu min hat, hvor er nu min sok.
Bare man nu har sit sid-o-lat.
De har også lange køer i Yukon.
Under cover.
Starten er gået og der spænes.
Ankomst til Carmacks efter 24 timers roning.
Lidt mere tekst om forløbet:
Idag forlader vi Dowson city og drager mod Whitehorse, og denne gang i afslappet tempo og på landjorden.
Vi har sendt Lene og Phillip mod nord, til Inuik hvor Lene skal aflevere sin Jomfru Maria figur.
Her et kort resume af løbet.
Vi kom jo sidst fra start i Whitehorse da vi måtte holde ind med det samme da Peters ben indstilling i båden ikke passede. Jeg opdagede også at jeg roede med Peters pagaj og han med min. Det fortæller vist noget om hvor travlt vi havde inden start.
Vi havde en fantastisk tur over Lake la Berge. Det var klart vores stærke side da vi kunne udnytte vores gode roteknik. Efter søen lå vi som nr 20 i feltet. Utroligt at Willy kunne holde en fart på 9 1/2 time med fuld oppakning. At aflæse Yukon floden er ikke nemt. Andre havde større fordele.
Det var afsindig hårdt at sove så lidt på 3 døgn. Værst var det for Peter der alt i alt sov 3 timer. Jeg fik 6 timer ialt. Peter havde mange syns og høre forstyrrelser. Værst var tidspunktet ml. 5-7 om morgenen. Jeg måtte sidde og ryste med hovedet for ikke at falde i søvn. Flere faldt i søvn undervejs og faldt dermed også i vandet. Mindre sjovt.
Vi har absolut fået et andet forhold til det at sidde i en kajak. Vi sad op til 14 timer.
I Carmarks vores første pause havde jeg det rigtig dårligt. kunne næsten ikke stå oprejst. Vi mistede begge appetitten og måtte tvinge os selv til at spise og drikke.
Jeg tabte mig 2 kg under løbet.
Heldigvis fik jeg det bedre i Carmarks efter hvil, mad og masser af væske med elektrolytter.
Yukon River er absolut en uendelig flod og ubeskivelig smuk og varierende.
Kærlige Yukon Hilsner fra Yukonpeople
Seneste opdatering,