Rærlig udstilling
Danmarks National Museum råder over en masse kajakudstyr, som grøndlandsfarere gennem tiderne har tusket, ranet og franarret hovedsagelig grønlænderne.
Det udstilles som om de skammer sig over det, og helst ikke ville have at nogen kom og så det, hvilket man da så glimrende forstår.
Cirka 200 genstande pr. montre og ingen forklaring.
Efter at computeren har vundet indpas i dagligdagen, har også de nationale klenodier mistet de små skilte, som fortalte hvad man stod og så på.
Nu skal man gå hen til en pegefølsom PC-skærm og stille sig i kø. Når det bliver ens tur, skal man røre ved et billede af det man vil se. Vupti, så kommer der et stort billede af noget helt andet, selvfølgelig ledsaget af en forklaring om noget helt tredie.
Så prøver man da bare igen.
Skærmen fryser, og efter et minut og tredive sekunder, kommer der et skilt frem som fortæller at computeren er blevet forkølet, og at man nok hellere må komme igen næste år for nu genstartes systemet.
Efter mit besøg på Danmarks Nationale Hælercentral, kan jeg derfor (herunder), stolt præsentere dette flotte foto, som viser en masse pagajer udstillet i hælerbaren. Bemærk hvordan de sande videnskabsmk ikke bekymrer sig det fjerneste om baggrunde og den slags trivialiteter. Disse kostelige skatte, er blot stillet op på række, af en langtidsledig, der for de ti kroner hun fik i tillæg til socialhjælpen, sikkert synes at de blev sat rigtig fint.
Desværre kunne jeg ikke ved mit besøg skaffe oplysning om hvilke pagajer der kommer hvorfra: øst- eller vestgrønland, måske Canada, eller Aleuterne. Ej heller hvad de har været brugt til: men det er sikkert enten jagt, langture eller ishocky. Måske har en inuit engang slået en Rudolp for panden med en, hvem ved.
Hvad rager det også publikum: "Vi har ikke tid til publikum her, vi forsker.
Godt nok for jeres penge, men alligevel. "Kom igen til næste år," som det hedder i en kendt sang.