Svømning med kajak
Når man er væltet er der flere måder at "svømme" sin kajak ind til fast grund, hvis man ikke kan entre den, eller er så tæt på land at anstrengelsen ikke kan betale sig. Der er dog kun en facon som virker under alle forhold, dvs. både på fladt vand og i bølgegang. Derfor kan man lige så godt lære sig den måde først som sidst.
Når man vælter falder man ud af båden, og så snart man får hovedet oven vande, griber man i kajakkens cockpit-karm og vender med et snuptag kajakken om så den flyder rigtigt. Grunden til at det
skal foregå i et snubtag, er at kajakken tager vand ind når den ligger på siden. Derfor skal det tidsrum hvor kajakken ligger på siden være så kort som muligt.
Så snart kajakken er vendt om, griber man den som vist herunder:
Man tager, liggende på ryggen, fat med sin ene arm om kajakkens stævn, som klemmes ind imod hoved og hals. Man svømmer rygsvømmetag med den anden arm, hen for at få fat i sin pagaj. Selvfølgelig må man vende sig i vandet og se efter pagajen, men svømningen skal foregå som rygsvømning, på den viste måde, for at mindske risikoen for at kajakken dasker dig i hovedet, hvilket ikke er nogen spøg.
Når du har fundet pagajen stikker du den ned i cockpittet, så langt frem i båden du kan, så den ikke rasler ud og driver væk under indsvømning.
Kajakken fastholdes altså mellem den bøjede arm, der fatter om stævnen, på den ene side og hals og hoved på den anden side. Tryk dit hovede, skulder og hals, ind imod kajakken, for at mindske risikoen for at en bølge slår den ind i dig.
Tømning af kajak
Vel ankommet til kysten, hiver man straks pagajen ud af båden og lægger den i vandet ved siden af sig. Fat med begge hænder om bådens stævn og puf til kajakken indtil agterstævnen peger ud mod det dybe, altså væk fra kysten for at hindre ror og agterstævn i at ramme bunden under tømningen.
Hvis båden er så fuld af vand at den er svær at tumle, stiller du dig så langt ude at båden ikke rør bunden mellem to bølger. Tag fat i kajakken med begge hænder, på samme måde som når du bærer den.
En kajak som er fyldt til randen med vand, skal løftes forsigtigt, så man ikke river cockpit-karmen af den. Når man på denne måde har fået så meget vand ud af båden som muligt, går man videre til næste trin.
Tryk kajakken ned...
Tryk forstævnen på din kajak ned i vandet, med din svageste arm/hånd. Med den stærkeste skal du nemlig samtidig tage fat ned om kajakkens bund, som vist herunder:

Sørg for at få ordentligt fat neden under kajakken,
så den ikke smutter fra dig, og går i stykker.
Løft og drej...
Når alt vandet i båden er rutsjet frem i stævnen, løfter du kajakken op, samtidig med at du drejer båden rundt så cockpit-åbningen kommer til at pege nedad, hvorved vandet løber ud.

Bemærk: Løft og drej foregår samtidig, i en lang bevægelse,
for at få så meget vand som muligt, ud på een gang
Det virker bedst når løftet foregår som et sving, hvor du svinger båden let til den side hvor du holder fast med hånden under kajakkens bund. Armene ender med at være løftet til over hovedhøjde, for at tømningen kan blive effektiv.
Gentages til kajakken er helt tømt.
Pauser på land
Når du efter veloverstået tømning føler trang til at holde en pause på land, så gør dig selv en tjeneste.
Anbring kajakken enten med bunden opad, gerne i noget græs.
Eller liggende på bugen, men med roret frit svævende, i noget græs eller lignende.
Græsset beskytter båden mod sand, jord og sten.
Nu kan du holde en sikkert velfortjent pause, og ryge dig en stor cigar, mens du glæder dig over at din materialeforvalter frem over vil tage dig med i sin aftenbøn, fordi du passer godt på kajakken.
En lille historie om at passe på kajakker
En ungdomsroer, var engang ude at ro med en senior, begge i kapkajakker. Da de roede over en åleruse, med et stramt net i vandoverfladen, gav det et ordentligt ryk og et brag i ungdomsroerens kajak, mens senioren lænede sig og kajakken så meget til siden at hans ror kom over uden en lyd.
Vel over nettet, spurgte senioren ungdomsroeren om han altid roede over net på den måde? Nej, svarede denne, havde det nu været i min egen kajak, så havde jeg da både sat farten ned og lagt kajakken ned ligesom du gjorde. Nu var senioren heldigvis en som bekymrede sig om materiellet, og desuden formand for den klub det foregik i, så ungdomsroeren indkasserede omgående en skideballe.
Historien er desværre langt fra enkeltstående. Der er ved at udvikle sig en tendens til at man som klubmedlem synes, at man faktisk har betalt for en slags ret til at behandle materiellet som man synes. Når dertil føjes at kajak ofte roes solo, i modsætning til baglænsroere, hvor flere næsten altid er sammen, begynder det at blive klart hvorfor kajakker ridses, skades og ind i mellem ødelægges fuldstændigt. Aleneroere der skal bedømme om en handling vil forvolde skade på kajakken, er åbenbart besat af et ubændigt vovemod. Ingen medroere blander sig og maner til besindighed.
Bemærkninger hørt efter store brag
»Nåe, men det gør ikke noget, vi har jo betalt kontingent.«
»Vi skal jo også have brugt de penge der er afsat til vedligehold.«
»Så kan de sgu' bare købe noget der kan holde.«
Og så den grimme: »Nå, nu skal Elly ud og ro igen.« Undskyld Elly.
Let og hurtig og samtidig solid som en havkajak,
det kan ikke lade sig gøre.