Bliver du bidt i ferskvand?

Det skyldes ikter som borer sig ind i dig. Heldigvis slår din krop dem i hjel, men deres efterladenskaber, skaber en betændelse, der kan vise sig som alt fra røde udslæt til betændte sår der ligner bylder.

Mikroskopiske parasitlarver afgivet af almindelige ferskvandssnegle i vore søer kan bore sig ind i huden på mennesker, og forårsage en ubehagelig hudlidelse. Det er et problem, som vandhunde og myndigheder bør være opmærksomme på.

På en varm sommerdag er der ikke noget så forfriskende som en tur i vandet. Både langs vore kyster og i en række danske indsøer flokkes badegæsterne da også flittigt i de varme perioder for at køle de ophedede kroppe. Ofte vil disse aktiviteter også blot skabe glæde og afveksling.
Der er dog grund til at orientere om en række forhold, der kan skabe skår i glæden.

Af og til vil myndighederne måske advare om, at tilstedeværelsen af diverse alger i hav- eller søvandet kan gøre badeturen til en blandet oplevelse. Det er jo velkendt, at giftige alger kan fremkalde bl.a. hudproblemer hos badegæster. Der er dog endnu et problem, som bør mane til eftertanke, når badedragten trækkes på.

I de danske søer forekommer der nemlig nogle mikroskopiske snyltere, som kan genere badegæsterne ganske betragteligt. Der er således i de senere år både fra udlandet og her i Danmark blevet rapporteret om forekomsten af ubehageligt, kløende og smertende hududslæt hos badegæster, der har været i kontakt med vandet i ferske søer om sommeren. Desuden er de tilsvarende symptomer observeret hos fiskeopdrættere, akvarister eller havedamsejere, der har haft fingre, arme eller fødder i akvarier eller havedamme.

De uheldige badegæster har naturligvis søgt en forklaring på, hvorfor og hvordan den ubehagelige tilstand er fremkommet. Det er dog ikke altid, at læger, amter og kommuner har kunnet belyse forholdet tilfredsstillende, og ofte er alger ganske uretmæssigt blevet beskyldt for at have forårsaget lidelsen.

Parasitter på færde
Vi har i 2002 og 2003 gennemført en række undersøgelser, der har kastet lys over miseren, og vi ved derfor nu, at det ikke altid er alger, men derimod ofte parasitter, som er på færde, når badegæsterne kommer hjem med udslæt og hudkløe. Undersøgelserne har vist, at et sådant hududslæt skyldes, at parasitlarver, som er afgivet fra naturligt forekommende snegle, er trængt ind i de badendes hud. Derved er der fremkommet en stikkende smerte med efterfølgende lokal hudreaktion (cercariel dermatitis). Lidelsen benævnes også "swimmer's itch" eller på dansk "svømmerens kløe".

Navnet på de pågældende snyltere er Trichobilharzia. I virkeligheden er de små organismer specifikke snyltere (fladorme) i fugle, f.eks. ænder og svaner hvori de opnår det kønsmodne stadium. Men kommer en intetanende badegæst i vejen trænger parasitlarven uden problemer ind i dennes hud. Og det går ikke altid upåagtet hen. Kløen, rødmen, pletter, faste hævede læsioner fremkommer få timer til dage efter infektionen og holder sig ofte mindst i fjorten dage, ~ op til adskillige uger.

Mere alvorligt
Man har hidtil ment, at infektionen ikke kunne volde varig skade. Man var således overbevist om, at parasitten ikke var i stand til at udvikle sig yderligere i mennesket. For nylig er der imidlertid beskrevet en art, Trichobilharzia Regenti, som primært tager ophold i fuglenes næseregion, men som evner at vandre langs nervebaner til centralnervesystemet. Det er eksperimentelt vist også ved museforsøg. Man kan derfor ikke udelukke, at infektionen, udover hudsygdommen, kan medføre yderligere problemer for ramte mennesker og husdyr.

Hudproblemerne hos mennesker efter kontakt med ferskvand er ikke en ny foreteelse. De blev beskrevet første gang i USA i 1928. Siden er der rapporteret om utallige tilfælde fra de fleste kontinenter. Fænomenet betegnes som nævnt ofte på dansk som svømmerens eller baderens kløe, der på engelsk svarer til hhv. "swimmer's itch", "bather's itch" og på fransk "dermatite des nageurs". Betegnelserne cercariel dermatit "cercariel dermatitis" eller "schistosom-dermatitis" benyttes ligeledes, fordi parasitterne tilhører den familie af fladorme, der kaldes schistosomatidae.

Af andre repræsentanter for denfamilie kan nævnes arter af slægten Schistosoma, som giver bilharziose, en særdeles alvorlig lidelse, hos mennesker i bl.a. Afrika og Asien. Trichobilharzia-snylteren fremkalder da også biharzioselignende sygdomme hos fugle. I de allerseneste år er man i Europa blevet stadig mere opmærksom på problemet. Der er rapporteret et stigende antal tilfælde af cercarieldermatitis hos mennesker, der har været i kontakt med søer. Senest har man i så nordlige egne som Island registreret alvorlige tilfælde, og efterfølgende studier har medført badeforbud i de pågældende vande.

I Danmark blev det første tilfælde af cercariel dermatitis erkendt i Jylland i 1959, men i de senere år er der fremkommet rapporter om parasitterne fra bl.a. Sorø Sø, Tissø, Arresø, Buresø, Furesø, Søndersø og Esrum Sø.
Desuden må man antage, at snylterne kan forekomme i de fleste danske søer, da velegnede værtssnegle og fugle er vidt udbredte. Der er derfor grund til at tænke sig om, inden man kaster sig i vandet.

Undgå problemet
Hvis man vil undgå parasitten, kan man naturligvis undlade at bade, men hvis man ikke vil fraskrive sig denne vederkvægende oplevelse, kan man sørge for at opsøge områder, hvor der ikke er et massivt opbud af snegle og svømmefugle, som f.eks. ænder. Afsøg derfor området med zoologens kendermine.

Desuden kan man sørge for at aftørre sit legeme grundigt efter endt badning. En del af parasitlarverne kan nemlig sidde i den tynde vandfilm, der klæber til kroppen efter opstigning fra vandet. Hvis de aftørres forhindrer man dem i efterfølgende at trænge ind i huden og skabe kløe. Hvis der er fremkommet hududslæt og kløe vil lægerne kunne ordinere lindrende salver.

Parasittens livscyklus
• I vore søer lever en gruppe parasitter, som er beregnet til at inficere en række fuglearter, der holder til ved ferske vande. Snylterne tilhører gruppen af ikter, som alle er parasitiske fladorme. De fleste ikter benytter snegle i deres livscyklus.