Kajakker og pagajer laves af
Polyester og glasfibre, eller epoxy og kulfibre. Der findes variationer, fx kevlarfibre i epoxy, men som hovedregel er det således. På kulfiberbåde er kulfibrene oftest forstærket med kevlar.
Lim
Epoxy og polyester er de to typer lim som fibrene støbes ind i. For at et fiberprodukt skal få maksimal styrke, gælder det om at få så mange fibre som muligt, støbt ind i så lidt lim som muligt.
Det er fibrene som giver styrke. Limen fastholder fibrene der hvor man ønsker det, og gør fx kajakken tæt.
Der hersker mange fordomme om det ene materiales fortræffelighed frem for det andet. Kulfiber som er kommet til langt senere end glasfiber, anses for at være langt bedre.
Tja, men bedre til hvad. Materialer er ikke bare gode eller dårlige. Materialer er mere eller mindre formålstjenlige.
Stærkt, billigt og let er uforenelige størrelser
Størst mulig styrke, lavest vægt, så kulfiber.
Laveste pris, og vægt underordnet, så glasfiber.
Man kan sagtens bygge ensartede kajakker af begge materialer, forskellen vil kun fremgå af vægt og pris. Da der sædvanligvis er tale om en fordobling af pris fra glas- til kulfiber på ellers ensartede produkter, er det en faktor man må overveje. Dette forhold har skabt nogle uacceptable forhold på markedet. Tendensen går i mod at folk vil have lette og (desværre) billige løsninger.
Klubberne sætter dagsordenen
Hvad gør producenterne. De giver folket hvad folket vil have, de laver lette kajakker af glasfiber, som derfor er tynde og nemt går i stykker. Modellen Malik, der har kunnet købes i mange år, har undergået en forvandling, gennem de sidste ti år. Fra at være en solid kajak som kunne bruges til lidt af hvert, er den gået hen og blevet tynd som en æggeskal.
Escape, en anden populær model fra de senere år, har altid været tynd og let. Det er en fin kajak, blot ikke til begyndere, da den ikke kan holde til strabadserne.
Sammenligner man vægt og kvalitet på gængse klubkajakker fra 70'erne med tilsvarende modeller fra 90'erne, ses det tydeligt at det går den forkerte vej. Kvaliteten falder i takt med vægten på de nye modeller. Dette gælder stort set over hele spektret, når man lige ser bort fra den polske Plastex kajakfabrik, og enkelte småvirksomheder.
Hvordan ser man om en kajak er god nok
Skal man købe en kajak af glasfiber, bør den ikke veje under 17 og gerne op til 20 kg. Glasfiberkajakker under denne grænse kan sagtens være gode både, de kan bare ikke holde til ret meget. Er du derfor ny på området uden viden om hvad din båd helt præcist skal bruges til, så lad være at køb en kajak på 12 kg af glasfiber. Skal den være let, så køb en kulfiberbåd.
Skeler du derimod til prisen, så køb dig en 'tung' glasfiberkajak. De tunge holder i øvrigt nogle bedre brugtpriser, fordi de ikke bliver så vansirede af reparationer, som de lette.
Om ror
Når du køber en kajak, så sørg for at få en hvor roret rager mere end 5 cm dybere ned end kajakkens skrog stikker. Ror som stikker mindre end 5 cm dybere end kajakskroget, er ikke særligt effektive. Er roret derimod længere end 5 cm, kan det godt være et smalt rorblad, og alligevel fungere fint.
Hulter til bulter
Grunden til dettte ligger i arten af de vandstrømme som løber langs kajakkens skrog når den glider gennem vandet. De vandstrømme som ligger indenfor ca. 5 centimeters afstand opfører sig turbulent, kalder man det. Det betyder at de strømmer "hulter til bulter" rundt uden fælles retning og egenskaber.
De vandstrømme som løber længere væk end 5 cm derimod, strømmer lineært, altså i lige baner, på langs ad kajakkens skrog. Kun ror som rager helt ned i disse lineære vandstrømme er effektive. Så "simpelt" er det.