Retningsstabilitet
Denne side handler om hvilke kræfter der er på spil når man ror. Det er underforstået at pagajen altid sættes i så langt fremme som muligt, for at få mest fremdrift ud af rotaget.
Se tegning herunder
Et rotag som dette, vil foruden at skubbe kajakken frem, bevirke at båden drejer i pilens retning. Hvis båden er retningsstabil, gør det ikke så meget, men er det en kort båd med stort spring, indvirker det betragteligt. Man vil i så tilfælde hele tiden skulle rette båden op for at holde kursen.
Jo stejlere pagajføring...
Ror man derimod med høj, stejl pagajføring, hvor pagabladet føres tæt på kajakskroget, mindskes drejningen af kajakken kraftigt. Illustreret ved en grøn pil som kun buer lidt.
Tegning herunder.

Krafttab lig med spildte kræfter
Tab af kraft ved lav pagajføring er større jo dårligere et ror kajakken er udstyret med. Vælger man den lave rostil er det derfor en forudsætning at man har et godt ror, som kan betjenes uden at man bliver træt i fødderne. Tænk dog på at de stadige korrektioner med roret, også sluger kraft, som ellers kunne være bragt i anvendelse til fremdrift.
Høj skivningsvinkel
Ror man fx med en Struer Racing pagaj, eller tilsvarende, som har en meget høj skivning på lidt over firs grader, vil roteknikken være at løfte skaftet til en meget stejl isætningsvinkel, som holdes under hele rotaget. Bladet trækkes i en ret linie langs med, og tæt på kajaksiden. Denne rostil er selvfølgelig affødt af pagajens høje skivning. Stilen som kan være svær at holde i høj sø, har dog store fordele hvad angår udnyttelse af de kræfter man bruger. Krafttabet er nemlig meget lille.