Byg din egen aleut-pagaj

Aleut - pagajen man selv må lave

Arbejdstegning, målsat og det hele, klik her.

Min helt egen pagaj
Øverst min aleutpagaj som den ser ud når man ror med den, og neden under når den ligger i hvile på min cockpitkarm.
De nedadbøjede ender peger ved roning væk fra roeren. Typen stammer fra Aleuterne, som er navnet på den kæde af øer, som strækker sig i en bue fra Alaska til Sibirien, tværs over Beringstrædet.

Herunder ses øverst et af bladene hvor den mørke kant er en udragende bue, som ses gentaget i tværsnitstegningen for neden.
Buen leder vandet ud mod kanterne, hvor den runde form på bagsiden af pagajen møder den skarpe afskæring på forkanten. Denne formgivning af kanten giver pagajen dens enestående trækkraft.

Stormpagajer
Aleutpagajen er enestående som stormpagaj.
Disse, eller lignende, bruges ofte som ekstrapagajer, og i stærk blæst. Vind omkring 20 meter i sekundet, lige under kuling styrke, tager lige lovlig godt fat i almindelige store pagajblade.
I så stærk vind er det en stor fordel med det meget lille blad, en aleutpagaj har.

Svære at købe færdige
Færdiglavede aleutpagajer kan kun købes, hos en tysk museumspagajbygger, ved navn Wolf, bosat i Norge. Han fremstiller dem på bestilling efter aftegninger af pagajer på Nationalmuseet i København, hvis han da gør det endnu.

Specifikationer
Længde, ca. 2,0 m til 2,6 m. Min egen aleut er 241,5 cm lang Bladlængde, ca. 0,6 m fra spids til skaft. Bredde på blad, ca. 10 til 12 cm. Tykkelse på blad , 2 til 3 cm, inkl. rib. Typen kaldes en spydpagaj, fordi spidsen er formet som et krigsspyd fra oldtiden.
Pagajen lakeres ikke, men behandles med Ovatrol, som købes hos Fiskernes fællesindkøb. Lakerede pagajer får skjolder af råd på få år fordi der uvægerligt slås skaller af lakken, hvilket tillader vand at trænge ind.
Hvor vand kan trænge ind, dels i træet, dels under lakken, breder det sig ud fra hullet. Ovatrol er en oliebehandling, baseret på linolie, plus en del giftigheder, som trænger ind i porrerne og forsegler træet, så det beskyttes selv om overfladebehandlingen slides væk.

Her ses en anden udformning af et aleutblad.
Opadvendt side vendes mod agter.

Selvbyg
Min aleut er hjemmelavet. Den var oprindeligt med træskaft og ikke skivet.
Senere er træskaftet erstattet med et kulfiberskaft af medium stivhed, for at gøre den lettere, og for at kunne skive den. Skaftet er delt på midten og pagajen er samlet med bivoks, så den til enhver tid kan skives om, eller adskilles. Det er nemmere at komme omkring på ture med en pagaj på 241,5 cm når den kan adskilles.
Om samling med bivoks og andet, send en mail.

Byg dig en aleutpagaj og få et fremragende roredskab,
der holder i årevis.

- lav vindmodstand,
- du kan ro lydløst med den,
- den er smuk,
- den er af træ,
- den er stærk,
- stag dig ud, det klarer den også.

Nogen af verdens smukkeste kajakker
Aleutfolket er berømt i vide kredse for at bygge nogen af verdens smukkeste kajakker. Særegent for kajakker fra Aleuterne er byggestilen, som er på rundspant, hvor næsten alle andre oprindelige folk byggede kajakker med flader, eller knækspant, i spantesnittet. Algonquin indianerne, i nordamerika byggede dog ind imellem kajakker på rundspant.
Bemærk i foto af stævn på aleutkajak herunder, at kajakken er udstyret med bulpstævn, noget vi ellers bryster os af at have opfundet i det sene 19'ene århundrede. Sælskindet på aleuten gik kun frem til første bue, selve bulpstævnen ragede ud af skindet.

Herover, et kig ind i skroget.

Stævn på aleutkajak

Her set udefra.

Og sejle kan de, fint endda.

Flere fotos
Disse billeder og mange andre kan du se hvis du klikker www.skinboats.com.

Vil du følge med i bygningen af en aleutkajak, klik
www.guillemot-kayaks.com.

En dansk oldtidsbåd, Hjortespringsbåden, bygget med en stævn noget henad dem aleutfolket fremstillede, finder du på home6.inet.tele.dk/hjortspr/
Miniature herunder:

Aleut - pagajen man selv må lave

©CGM2004

Til top