Modstand i Frankrig
Der er heldigvis hårdnakket modstand fra befolkningen.
Kilde: 7. februar, 2011, French-news-online.com, engelsksproget nyhedstjeneste i Frankrig.
Tre selskaber er lige nu, marts 2011, ved at indlede undersøgelsesboringer med henblik på kommerciel udnyttelse af over 10.000 km2 i de sydøstlige départementer af Hérault, Aveyron, Lozère, Ardèche og Drôme i Frankrig. Området svarer til et stykke som er 100 km gange 100 km. Det er altså et stort område og meget kan ødelægges hvis planerne om kommerciel udnyttelse senere bliver ført ud i livet.
Den franske stat har lovet tre licenser til disse selskaber. Total som er fransk og Schuepbach Energy fra Texas i Joint Venture med GDF Suez.
José Bové, fransk medlem af Europaparlamentet for de Grønne, manden der indlagde sig berømmelse på at lede en gruppe som splittede en af McDonalds restauranter ad ved Millau broen i 1980. José Bové er nu ved at samle modstanderne mod boringen efter skifergas til en gruppe, og han udtaler at befolkningen i området er ved at gå på barrikaderne for at standse planerne.
Link til websted som José Bové har oprettet på Internettet, hvor han har fremlagt en skrivelse der kræver standsning af projektet, og giver folk mulighed for at skrive under på deres modstand imod planerne. Indtil d. 7. februar i år havde 31.000 personer via deres underskrift på nettet, tilkendegivet deres modstand mod projektet.
Oliefirmaet Total har tænkt sig at bruge 37,8 million Euro over en femårs undersøgelsesperiode.
Omregnet til Dkr. er der tale om 283,5 millioner kr. Så det er altså ikke småpenge firmaet vil bruge.
Indbyggere og meningsdannere, lokale borgmestre og regionalråd har gjort så højlydt modstand over ikke at have været taget med på råd, at man er begyndt at høre efter dem helt oppe i Paris. Regeringen er derfor begyndt at tøve og har offentliggjort at projektet udskydes indtil efter præsidentvalget i 2012.
Derefter kan alt åbenbart ske.
Guillaume Vermorel fra en protestgruppe der har indkaldt til tre stormøder i den sydlige del af Ardèche départementet og i Montélimar i Drôme départementet, udtaler at antallet af fremmødte afspejler "voksende bekymring over den virkning som boringerne vil få på miljøet i regionen. Jordbunden i Ardèche dalen består af stærkt revnet kalksten og meget porrøse klippeformationer, som udgør en stor risiko for udsivning af kemiske stoffer til omgivelserne".
Den socialistiske præsident for Rhône-Alpes regionen, (en slags delstat), Jean-Jack Queyranne, har krævet at loven af marts 2010, som gav tilladelse til undersøgelsesboringer, ophævet. Han advarer imod forurening af vandbærende lag som følge af den store brug af rent drikkevand til selve boringen samt den skade landskabet vil lide. Desuden advarer han imod manglen på gennemsigtighed i selve proceduren.
Argumenter imod udvinding af skifergas, pdf-fil.