Indhold
"Halliburton"~ igen et nyt ord for svineri
Har man sagt Halliburton må man også sige Dick Cheney.
Dick Cheney (Richard B. Cheney), medlem af Det Republikanske Parti i USA.
Blev den 46. vicepræsident i USA, i tidsrummet fra 20. januar 2001 til 20. januar 2009. Under præsident George W. Bush. Læs mere på ovenstående link til Wikipedia.
Dick Cheney arbejdede fra 1969 til 1976 i Det Hvide Hus og sluttede som stabschef for præsident Gerald Ford.
Dick Cheney blev valgt til Repræsentanternes Hus i 1978 og var medlem af kongressen indtil præsident Bush i 1989 udnævnte ham til forsvarsminister.
I kongressen var Dick Cheney kendt for sit arbejde for staten Wyomings mine- og olieindustri.
Efter tiden i forsvarsministeriet var Cheney formand og direktør for selskabet Halliburton der leverer udstyr og kemiske hjælpestoffer til olie- og gasindustrien.
Mens Dick Cheney var medlem af kongressen stod han fadder til en lov der gav olieselskaber fritagelse for de amerikanske miljølove, og sort på hvidt gav dem lov til at pumpe giftige stoffer ned i undergrunden, for derved at frigive gas, såkaldt "naturgas". Vel at mærke i områder der ellers ifølge de amerikanske miljølove var udlagt som offentlige drikkevandsområder.
USA's gas- og olieindustri fritages for
miljølovenes snærende bånd
Engelskkyndige kan læse kilderne til det følgende her
Skulle du ikke gide stave dig gennem kemien på udenlandsk, følger herunder en oversættelse til dansk af de miljølove som gas- og olieindustrien i USA er blevet fritaget for at leve overholde. Det er skræmmende læsning.
Offentliggjort d. 20. feb. 2011, af:
http://www.oneidadispatch.com/articles/2011/02/20/opinion/doc4d5ef830ee987516197136.txt
Forbundsloven om miljø fra 2005, punkt 322, fritog ”nedsprøjtning i undergrunden” fra de kontrolforanstaltninger der ellers gjaldt i henhold til lov om ”Sikring og bevaring af drikkevand”, vedtaget i 1997. Kort fortalt vedtog man at ”drikkevand omfattet af miljøloven” fremover måtte benyttes til nedskydning ved opsprækning, (underforstået, af grundfjældet).
Samme lov fritog også olie- og gasindustrien
fra at skulle overholde følgende love:
a) Den nationale miljølov af 1969.
- Fremover skulle befolkningen nu kunne bevise at der var sket alvorlig skade, før der kunne rejses tiltale efter miljøloven fra 1970, i daglig tale kaldet NAPA.
b) Lov om offentlighedens ret til at blive holdt underrettet:
- Olie- og gasindustrien blev fritaget for at meddele når giftige udslip til naturen fandt sted.
c) Lov om udslip til naturen:
- Olie- og gasindustriens udslip af opsprækningsvæsker blev nu fritaget fra at skulle betragtes som forurening.
d) Lov om bevarelse og bortskaffelse af ressourcer:
- Herefter kan eventuelle rester når man fjerner væsker som fx dem der bruges ved opsprækning af grundfjeld, blot efterlades.
e) Lov om luftforurening:
- Olie- og gasboringer ligesom visse pumpestationer og kompressoranlæg blev fritaget fra loven og udslip til fri luft af skadelige stoffer blev tilladt.
f) Den udvidede lov om miljøbeskyttelse og ansvarspådragelse:
- Olie- og gasfirmaer blev nu fritaget for at skulle underlægge sig denne lov.
Flg. stoffer må uden videre pumpes
ned i undergrunden, i USA
Boremudder som bruges ved vandrette eller retningsbestemte boringer der anvendes til dels at køle dels at drive boret.
Boremudder kan bestå af:
1. Vand, og eller:
2. Klorkalium, blandet med smøremiddel, eller syntetisk olie, eller:
Ifølge producenterne selv, består 98% af spulevandet af rent drikkevand, hvoraf følger at 2% rummer noget andet. Disse 2% består af mindst 12 stoffer som menes at bestå af:
Drivmiddel, vand blandet med sand,
- syre, bla. svovlsyre
- (ammonium persulfate Klik og se på eng. hos Wikipedia), (bruges bla. i hårfarver og giver frisører kraftige allergiske reaktioner).
- antibakterielle midler,
- lerstabilisatorer,
- korrosionshæmmende stoffer,
- sæbestoffer (og dieselolie plus emulgatorer, oplyses andetsteds)
- stoffer til nedsættelse af gnidningsmodstand,
- stivelsesmidler, konsistensregulerende
- stoffer der beskytter jern i syreholdige omgivelser,
- slaggehæmmende stoffer,
- overfladeaktive stoffer.
Disse tilsætningsstoffer er igen sammensat af andre kemikalier hvoraf mange er giftige. Selv om kun 2% af opsprækningsvandet udgøres af disse stoffer, så er det virkelige problem at den samlede mængde løber op i adskillige tusinder af tons væske.
Grundfjeld i store mængder udbores
Drejer det sig fx om en lodret boring på 2.300 meter vil alene klippeaffaldet udgøre lidt over 90 kubikmeter.
Er der tale om et hul på 1000 meter boret ned og derefter drejet ud til siden, udgør klippeaffaldet lige over 120 kubikmeter. Dette affald opbevares under arbejdet på borestedet i åbne gruber og køres først efter afslutning af arbejdet bort og deponeres som farligt affald. Væskeslammet brugt til at skylle klipperne op med må derimod efterlades på stedet.
Når vandforbruget pr boring udgør 18.000 tons, så er der tale om så store mængder at de 2% "hjælpestoffer" udgør hele 360 tons.
360 tons giftige stoffer pr boring
Ja du læste rigtigt, 360 tons er nemlig 2% af 18.000 tons væske.
Af disse kommer 2/3 op sammen med slam og vand. 360/3 = 120 x 2 = 240 tons giftigt slam kommer altså op igen, pr boring. I USA sigter man mod at nå boring nummer 1 million inden for 10 år.
Ja det er trættene med alle de tal, men har du tålmodighed lidt endnu, så vil der altså når boring nummer 1 million nås, være skudt 1.000.000 x 360 tons = 360.000.000 tons giftstoffer ned i undergrunden.
af disse 360 millioner tons er de 120 millioner tons blevet nede i jorden, nede hos drikkevandet.
Hvor megen transport vil der mon blive
brug for med disse mængder?
Folk med større hang til tal kan jo fortsætte regnestykket med at regne ud hvor mange lastbiler af fx 25 tons last der skal køre frem og tilbage for at bringe alle disse stoffer ud til borehullerne.
Hvordan vil de bilde os ind at naturgas ikke sviner, når det er fremstillet på denne måde.